Nyhedsbrev okt. 2013

 

Nyhedsbrev fra Haraldsted-Allindemagle Lokalråd

Oktober 2013

 

 
Så er Haraldsted by Night vel overstået – det blev igen en stor succes takket være alle deltagere!
 
Det er blevet tid til at se på den kommende arrangementer og vi vil især gøre opmærksom på Lokalrådets generalforsamling, der kombineres med madbix og vælgermøde - samt forårets nye tiltag ”Running Diner”, som vi håber rigtig mange vil deltage i.
 
 
 
Indhold:
1. Ålegilde
2. Madbix
3. Halloween
4. Kirkehøjskoleaftener
5. Generalforsamling i Lokalrådet, madbix og vælgermøde
6. Julemarked
7. Julekoncert
8. Running dinner
 
 
 
1. Ålegilde
4. oktober kl. 18.00 – 23.30 i Forsamlingshuset, Langebjergvej 56
Der serveres ål ad libitum med hvide kartofler, persillesovs og rødbeder. Skulle der være nogen, der ikke spiser stegte ål, serveres der stegt flæsk.
Senere på aftenen er der underholdning ved Højby drengekor.
Pris 175,- pr. person.
Tilmelding til Kirsten på mail kirstenhenriksen@live.dk
Eller på tlf. 58 26 36 84 senest 1. oktober
 
 
2. Madbix
23. oktober kl. 18.00 i idrætsforeningens lokaler på Allindelille Friskole.
19.30 foredraget ”Styr lige dit kropssprog”
Det er et oplysende og underholdende foredrag om kropssprog og nonverbal kommunikation. Det er mimeren, artisten og klovnen Henrik Rasmussen der fortæller og på anden vis kommunikerer. Gennem de sidste 18 år har Henrik Rasmussen som klovn underholdt tusindvis af børn og voksne med ordløs komik og kropssprog.
Foredraget er fyldt med små situationsspil, demonstrationer og en god portion gymnastik for lattermusklerne.
Pris: Voksne kr. 75,-, børn under 12 år kr. 40,-
Foredraget alene kr. 50,-
Tilmelding senest 19. oktober til Fabienne Dujoux, tlf. 25 36 37 52 eller på www.flueblomsten.dk.
 
 
3. Halloween
1. november i Forsamlingshuset, Langebjergvej 56, kl. 17.30
Vi starter med Fællesspisning klokken 17.30. Selvfølgelig i Halloween-stil.
Der kan købes øl, vand og vin.
Efter spisningen vil der være mange forskellige, spændende og uhyggelige aktiviteter, som kan prøves af hele familien.
Der er derfor en aften for hele familien.
Senere på aftenen kan man købe kaffe og Halloween-kager.
Det koster 50 kroner for voksne og 20 kroner for børn at deltage i spisning og alle aktiviteterne.
Tilmelding er nødvendig på tlf. 58 26 36 84 eller mail: kirstenhenriksen@live.dk senest 27. oktober.
Alle er meget velkomne!
 
 
4. Kirkehøjskoleaftener
7. november, 13. november og 26. november kl. 19.00 – 21.30 i konfirmandstuen
I samarbejde med Jystrup og Valsølille sogne vil vi disse aftener markere Kirkegaards 200-års fødselsdag.
Et program for aftenerne vil senere blive lagt på www.flueblomsten.dk og i kirkernes våbenhuse.
 
 
5. Generalforsamling i Lokalrådet, madbix og vælgermøde
13. november i Forsamlingshuset, Langebjergvej 56.
Kl. 17.30 madbix og generalforsamling
19.30 Vælgermøde med repræsentanter fra de forskellige politiske partier
Se mere om dagsorden, formandsberetning og tilmelding til madbix senest en uge inden på www.flueblomsten.dk
,
 
6. Julemarked
24. november i Forsamlingshuset ,Langebjergvej 56, kl. 10.00 – 15.00.
Masser af flotte ting og sager.
 
 
7. Julekoncert
8. december kl. 16.00 i Haraldsted kirke
I år er det Jesper Lundgård, der kommer og synger ved julekoncerten. Billetsalget starter 24. nov. efter højmessen i våbenhuset. Resterende billetter købes hos Anita, organisten, mandag den 25. nov. kl. 18.00 – 18.30. Pris kr. 75,-
 
 
8. Running dinner
Lørdag d. 22. marts 2014 kl. 18.00
går startskuddet for lokalfesten ”Running Dinner”
Running Dinner er en fest, hvor nogle deltagere åbner deres hjem for spisning af forret eller hovedret for 3–4 festpar.
Efter forretten tager deltagerne videre til forskellige hovedretsværter.
Kl.21.30 samles alle festdeltagerne til et brag af en fest, med LIVE musik i Haraldsted forsamlingshus. Alt godt fra baren kan selvfølgelig købes til fornuftige priser.
 
Formålet med festen er at ryste lokalbefolkningen sammen og skabe nye bekendtskaber.
 
Du tilmelder dig festen via vores lokale talerør ”Flueblomsten.dk” eller til Marianne Kiersgaard på
tlf. 40 28 00 32 eller mail marianne@kallsgaard.dk
Pris: Kr. 100,- (for leje af forsamlingshus og musik)
(Ved tilmeldingen giver I besked, om I vil være vært for forret, hovedret, vin til maden eller bage kage til forsamlingshuset, hvor kaffen indtages)
 
Så meld jer til, og prøv noget nyt, ung som ældre, tilflytter og jer der har boet her længe,
VI SKAL HAVE EN FEST FOR ALLE.
Tilmelding senest d. 1. marts 2014
 
 
_________________________________________________________________________________
 
 
Så sig ikke der ikke sker noget på landet!
 
Og husk, at nyheder løbende tiden lægges på www.flueblomsten.dk 
Anne Klee  | Tlf.: 21221082